Jeg ved, hvordan det føles at være kort for hovedet overfor sine børn. At sidde sammen med dem, men med hovedet fyldt af "det næste" vi skal. At smile til omverdenen mens tårerne pressede sig på, lige bag øjnene. At vågne op kl. 4.00 om natten og ikke kunne falde i søvn. At være skrækslagen for, at mine børn ville vokse op med et dårligt selvværd. Kort sagt - at være drænet, fyldt af bekymring og håbløshed og uden den glæde, jeg troede det ville være, endelig at være blevet mor til mine ønskebørn.
Mine børn er fra Etiopien. Lise var 8 måneder da vi fik hende, og hun var det sødeste, nemmeste barn at modtage.
1,5 år efter hentede vil Jakob. Han var 14 måneder og havde HELT andre planer for sig selv end at skulle med en fremmed hvid familie til Danmark. Så han skreg. Og så skreg han lidt mere. Han var utryg - det ser jeg tydeligt i dag, men dengang så jeg, at han kun ville sidde på min hofte, så jeg måtte gøre ALT med ham på armen. Det var drænende og utroligt hårdt, og det var svært for mig at elske ham i starten, fordi jeg følte at han ville bestemme alt. Dét i sig selv var skamfuldt - for jeg havde kæmpet for at få ham - han var gudesmuk - og han græd jo heller ikke HELE tiden - og hvilken mor elsker ikke sit barn. Kun en dårlig en af slagsen...
I dag ved jeg, at min manglende empati for Jakob skyldtes at jeg var overvældet. Jeg var sansestærk (eller sensitiv), og derfor reagerede mit nervesystem stærkere end andres.
Min udvikling
Efter det første år med Jakob, opsøgte vi familieterapi. Og jeg lærte holdingterapien at kende, hvor jeg skulle holde Jakob fast mens jeg fortalte ham, at jeg vidste at han var blevet forladt, men nu var han her. Jeg var hans mor og ville aldrig forlade ham.
DET ændrede alt, og Jakob blev den skønneste gladeste dreng - og det er han såmænd endnu som 22 årig.
Men min udvikling var kun lige begyndt.
Jeg læste alle bøgerne. Dem om opdragelse, og dem om anerkendelse og dem om selvudvikling.
Og helt ærligt - mange af dem forvirrede mig mere end godt var, og jeg blev frustreret når jeg ikke kunne "leve" det jeg lærte.
Derfor læste jeg til coach og psykoterapeut, og jeg opdagede at jeg var sansestærk. Man kan meditere, og trække vejret, sig ud af meget, men først da jeg begyndte at arbejde med mine skyggesider, tog jeg kvantespring.
Pludseligt var jeg meget mere til stede - og hvad vil det egenligt sige? Det er en følelse af sikkerhed. En følelse af, at vide at lige meget hvad, er jeg god nok som jeg er. Det blev ok at fejle. Bekymringerne for børnene og fremtiden blev mindre. Jeg vidste lige nøjagtigt hvornår jeg skulle handle i forhold til børnene og hvornår jeg skulle se tiden an. Jeg vidste hvad mine børn selv kunne "rede sig ud af" og hvornår jeg skulle ringe til klasselæreren. (Hvilket kun var en enkelt gang... - men da var det også vigtigt). Jeg kunne vejlede og guide mine børn, uden at kontrollere og overvåge dem. De stolede på mig og min dømmekraft - og det gør de såmænd endnu.
Hvad jeg lærte:
Jeg lærte, at når vi ændrer os og bliver sikre, så smitter det af på vores børn - helt automatisk. Når vi vokser, vokser de med.
At man godt kan være kærlig samtidig med, at man siger nej. Eller man kan sige: "Det forstår jeg virkeligt godt, at du gerne vil, og det må du desværre ikke..."
At elske min sensitivitet.
Jeg lærte, at hvis vi virkelig vil skabe forandring, skal vi ikke kun tale om tingene. Vi må også arbejde med det, der ligger under overfladen – vores skyggesider og ubevidste mønstre.
Og jeg lærte, at SKAM er en KÆMPE vigtig, og dygtig spiller, der uden vores viden kan gøre os til små monstre, der handler pr. automatik, og ikke som vi gerne vil.
I dag:
I dag hjælper jeg andre sensitive mødre med at finde den sikkerhed i sig selv, som gør, at de kan stoppe med at vrisse, råbe eller bruge true/lokkepædagogik.
Jeg bruger både mine egne erfaringer og min faglige baggrund som coach og psykoterapeut.
Mit hjerte banker for at arbejde med dig, så du kan føle dig som en god mor - ikke perfekt, men rummelig overfor dig selv - og dermed også overfor dine børn.
Hvis du længes efter at blive den mor, dine børn kan spejle sig i – og du selv kan hvile i – så er mit forløb og webinar et godt sted at starte.
:
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
