Forløb

Angst, stress og depression er fætre og kusiner, og det kan være svært at sætte en klar grænse imellem dem. Fælles for dem alle er, at de forårsager mistrivsel og at hjernen og dens funktion har et STORT medansvar. 

Jeg vil på trods af de uklare grænser alligevel kaste mig ud i en nærmere forklaring af dem hver især.

Angst

Hvad er angst

Angst er dybest set en beskyttelsesmekanisme, designet til at signalere fare.

F.eks:

Du og dit barn skal over en trafikeret vej.

I overser en bil og træder ud. Du når lige at få øje på bilen og hive dit barn tilbage på fortovet før bilen rammer.

Dit hjerte begynder at hamre 

Hænderne bliver svedige og du ryster indeni.

Din vejrtrækning bliver overfladisk og hurtig. 

Alt dette sættes i gang i hjernen, som sender besked om, at stresshormonerne adrenalin og kortisol skal sendes ud i kroppen, så vi er klar til at yde vores bedste indsats for at redde vores barn og os selv - vi går i kamp, flugt eller frys tilstand.

I det øjeblik glemmer vi alt omkring os, og alt sættes i bero. Fordøjelsen sættes i stå, hvis vi var sultne er vi det ikke længere. Var vi vrede eller irriterede på vores barn er det fuldstændigt glemt.

Det er super praktisk at kunne hyperfokusere på denne måde i farefulde øjeblikke og en fantastisk overlevelsesmekanisme, og det er dette, der f.eks. gør en mor i stand til at løfte en bil, hvis hendes barn er fanget under den. 

Efter kort tid, giver hjernen signal til kroppen om at sende dopamin og serotonin ud, og kroppen vender stille og roligt tilbage til normalen igen. Angsten har tjent sit formål.

Når angst bliver en tilstand

Ovenstående er en sund og normal reaktion på reel fare. MEN der findes andre angstformer, som ikke er så hensigtsmæssige, som bl.a. bygger på bekymrende tanker, sammenligning med andre, kontrol af livet og fremtiden, os selv og andre. 

Disse angstformer hænger sammen med følelsen af ikke at slå til - ikke at være god nok, og bygger på en grundlæggende frygt for afvisning. Mennesket tåler simpelthen ikke for godt, at blive udelukket af flokken. Tænk på små børn og spædbørn - de dør, hvis ikke der er nogen, der tager sig af dem. Den frygt lever vi alle med, mere eller mindre bevidst, og mere eller mindre generende. 

Når disse tanker farer rundt i vores hjerne som tankemylder, tolkes de som fare, og hjernen sender derfor signal til kroppen om at frigive kortisol og adrenalin, og kroppens normaltilstand bliver præget af angst.

Symptomer på angst

Nogle af symptomerne kan være:

Hjertebanken

Rysten indeni (og/eller udenpå)

Svimmelhed

Åndedrætsbesvær

Kvalme

Søvnbesvær

Tankemylder

Undgåelsesadfærd

Katastrofetanker

Rastløshed

Irritabilitet

Koncentrationsbesvær

Overdreven sikkerhedsadfærd

Manglende livsglæde

Forskellige former for angst

Eksempler på angstformer kan være:

Generaliseret angst - Social angst - Eksamensangst - Sygdomsangst - OCD - Ortoreksi (overdreven fokus på sundhed) - m.m.

Depression

Hvad er depression?

Depression er en psykisk lidelse, som er tæt forbundet med stress og kan være varierende i styrke. I behandlingsregi skelnes typisk mellem mild, moderat/middel og svær depression. 

Symptomer på mild depression:

Følelse af tristhed eller tomhed

Svært ved at se mening 

Lettere træthed

Lettere irritabilitet

Lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær

Hverdagen kan stadig opretholdes, omend med mere "tagen sig sammen".

Symptomer på moderat/middel depression:

Konstant følelse af tristhed eller håbløshed

Kan ikke se mening

Betydelig nedsat glæde og energi

Træthed

Bliver let irriteret eller frustreret

Har vanskeligt ved at træffe beslutninger, koncentrere sig eller huske

Har ingen appetit eller overspiser

Søvnproblemer

Symptomer på svær depression:

Selvmordstanker eller forsøg på selvmord

Alle ovenstående symptomer, men i svær grad og konstante

SØG LÆGE

Depression og kortisol

Der er en klar sammenhæng mellem forøget kortisolniveau i hjernen og depression:

1. Mange studier har fundet, at personer med depression ofte har højere niveauer af kortisol, specielt om morgenen. Dette kan være et resultat af kronisk stress eller en dysregulering af kroppens stresshåndteringssystem.

2. Høje kortisolniveauer over længere tid, kan have skadelige virkninger på hjernen. Dette inkluderer reduktion i hippocampus volumen (en del af hjernen, som er vigtig for hukommelse og regulering af følelser) samt ændringer i andre hjernestrukturer som er involveret i humørregulering.

3. Kronisk forhøjede kortisolniveauer kan også føre til øget inflammation i kroppen. Nyere studier har vist, at inflammation kan spille en rolle i udviklingen af depression og dette kan være en mekanisme gennem hvilken kortisol påvirker humøret. 

4. Depression og stress kan skabe en negativ spiral. Stress fører til øget kortisol produktion, som kan bidrage til depressive symptomer, som igen kan øge stressniveauet, som fører til yderligere øgning i kortisolniveauer.  

Af disse grunde, arbejder jeg helhedsorienteret - med både terapi, kost, motion, søvn, mindfulness og åndedræt. Små ændringer på alle elementer er det, der gør den store forskel.

Stress

Hvad er stress?

Stress er en indre konflikt eller belastning, som opstår når vi føler, at de ydre krav overstiger vores personlige og sociale ressourcer. Stress kan være akut eller kronisk.

Akut stress hjælper os med at fokusere og få noget fra hånden, når vi har travlt, ved at hjernen sender signal til kroppen om at sende kortisol og adrenalin afsted. Det fungerer nogenlunde som ved angst eksemplet ovenfor, og er altså tæt forbundet med akut angst, og har funktion af beskyttelse.

Det bliver derfor først et problem, når vi det meste af tiden har et forhøjet kortisolniveau i hjernen og stressen bliver kronisk.

Symptomer på Stress:

Hovedpine

Muskelspændinger

Træthed

Søvnproblemer

Hukommelsesproblemer

Koncentrationsbesvær

Tankemylder

Hjertebanken

Angst

Irritabilitet

Depression

Følelse af at være overveldet

Humørsvingninger

Nedsat appetit eller overspisning

Isolation

Selvmedicinering med alkohol eller andre rusmidler for at håndtere stress og undgå at tage ansvar

Stress og kortisol

Ved vedvarende/kronisk stress øges kortisolniveauet i kroppen, hvilket er uheldigt. Stress er ofte en udløsende faktor i forhold til angst og depression.  

1. Kronisk forhøjet kortisol kan undertrykke immunfunktionen og gøre kroppen mere modtagelig for infektioner og bremse helbredelsesprocessen.

2. Høje kortisolniveauer over længere tid, kan have skadelige virkninger på hjernen. Dette inkluderer reduktion i hippocampus volumen (en del af hjernen, som er vigtig for hukommelse og regulering af følelser) samt ændringer i andre hjernestrukturer som er involveret i humørregulering. Det kan føre til angst, depression og nedsat kognitiv funktion.

3. Forhøjet kortisol kan øge blodtrykket og bidrage til hjerte- og karsygdomme.

4. Kortisol kan øge appetitten og føre til at vi tager på i vægt, specielt på maven. Derudover kan det øge risikoen for insulinresistens og type-2 diabetes.

5. Høje kortisolniveauer kan forstyrre søvnmønstre, og medføre søvnløshed eller dårlig søvnkvalitet. Det kan starte en ond cirkel, hvor den forringede søvnkvalitet forværrer stress og dermed øger kortisolniveauet.

Af disse grunde, arbejder jeg helhedsorienteret - med både terapi, kost, motion, søvn, mindfulness og åndedræt. Små ændringer på alle elementer er det, der gør den store forskel.