at være mor til to adoptivbørn, (som nu er voksne), og alt det der følger med dette.
Jeg ved, hvordan det er at stå med et barn, som man ikke kan trøste, og som har helt andre planer for sig selv, end at skulle med en fremmed familie til Danmark.
Jeg ved, hvordan det er at være en familie, der skiller sig ud.
Jeg har prøvet at være i tvivl om den udfordring mine børn stod i skyldtes at de var adopteret, eller noget andet.
Jeg har stået ved siden af fodboldbanen mens min søn blev kaldt en "forbandet neger".
Jeg har lært at behandle mine anderledes børn, så de er vokset op i fred med at være anderledes.
Jeg har lært, at tale så mine børn lytter, og lytte, så de har lyst til at tale.
Jeg har lært at vinde deres respekt, uden at skælde ud.
at være ufrivilligt barnløs
Jeg ved, hvordan det er, at være dybt jaloux på mine veninder, som alle som én fik børn før mig.
Jeg ved, hvordan det er, at stikke sig selv i maven, uden at stille spørgsmål til, hvad jeg sprøjtede ind i mig selv.
Jeg ved, hvordan det er, at ligge med benene i en stigebøjle foran alt for mange mennesker og alt for mange gange.
Jeg har oplevet mig selv blive optaget af sundhed, og spist alt for mange vitaminer og olier og broccoli. Jeg har endda taget en uddannelse som Bach. i ernæring og sundhed.
Jeg ved, hvordan det er, at ligge musestille i flere dage efter at have fået lagt æg op, af skræk for at de skulle "falde ud".
Jeg ved, hvor svært det er at vente på svar. Er æggene blevet befrugtet? Er jeg gravid? Får jeg lov at forblive gravid denne gang, eller aborterer jeg igen?
Jeg har hørt på utallige velmenende råd om at "du skal bare slappe af, så går det helt af sig selv" - og "at få børn er jo ikke en menneskeret".
Men jeg lærte, at holde af min søsters og veninders børn på trods af min jalousi.
Og jeg startede min personlige udvikling, fordi jeg havde det svært (og tusinde tak for det).
at have to demente forældre.
Jeg ved, hvordan det er at blive slået af sin demente far.
Jeg ved, hvordan det er, når ens mor mister sproget, og det bliver akavet at besøge hende.
Jeg ved, hvor svært det er, når ens mor ikke vil vedkende sig, at hun er dement (til sin død i 2021)
Jeg ved også, hvor svært det er, når ens far ikke kan indse at han er dement, fordi hans form for demens har frataget ham enhver indsigt i egen sygdom.
Jeg har lært, at bevare roen, når min far bliver personlig og aggressiv (det meste af tiden...)
Jeg har lært, høfligt at afvise velmenende mennesker, når de synes, jeg skal gøre noget for eller med min far, som han ikke vil.
Jeg har lært, at accepere at min far ikke vil i bad, han går i beskidt tøj, og han børster ikke tænder.
Jeg har lært, at trække vejret gennem min dårlige samvittighed, fordi jeg ikke længere tør besøge ham alene.
Jeg har lært, at føle mig god nok, selv om min far ikke længere kan lide mig, fordi han lever i en anden verden, hvor han har været på månen, og han tror jeg kun er ude på at genere ham.
at være "sansestærk eller følelsesmæssigt skarp" (særligt sensitiv)
Jeg kender til, at blive kaldt for følsom og sensibel.
Jeg ved, hvordan det er, at føle sig forkert fordi man er blevet overstimuleret og bliver nødt til at trække sig.
Jeg ved, hvordan det er at se på søskende, eller veninder, som formår at leve et "normalt" liv.
Jeg kender til, at have svært ved at "smalltalke" alt for længe ad gangen.
Jeg kender udfordringen i at "sanse eller vide" noget, som man ikke kan måle eller forklare til andre.
Jeg har lært, at vende min sensitivitet til en styrke, som jeg kan bruge i både mit privatliv og i mit arbejde med mennesker.
Jeg har lært, at kalde mig selv sansestærk eller følelsesmæssigt skarp i stedet for særligt sensitiv.
Stress
Jeg ved, hvordan det føles, at eksistere i overlevelse i stedet for at leve.
Jeg ved, hvad det kræver, at skulle møde op til sygesamtale på den arbejdsplads man er sygemeldt fra.
Jeg ved hvor svært det kan være at indse, at man faktisk har fået stress. Det er stadig et tabu i Danmark, som er forbundet med svaghed.
Jeg ved, hvor svært det kan være, at ændre dét, der kræves for at man ikke ender i stress igen, men det er det værd.
Jeg har lært, at jeg ikke er forkert fordi der er mange arbejdspladser, jeg ikke kan være på. Der er også mange jeg kan være på - det er blot meget vigtigt at kunne kende forskel.
